Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fysiske rammer

Klokkerholm Børnehave består af 2 stuer samt et aktivitetsrum. 

Børnehaven ligger i en bygning fra 1981, som oprindeligt er bygget til børn og unge i alderen tre til 18 år, så vi har mange rum. Vores stuer er indrettet med små lege nicher, der hele tiden er foranderlige og fleksible i forhold til indretningen og børnenes behov.

Børnene går på 2 stuer – Mariehønen og Sommerfuglen. De er blandede i aldersgrupper. Børnene kan være i alderen to år og 10 måneder til seks år.

Vi arbejder med differentierede læringsmiljøer ud fra alder og udviklingsniveau, og vi har fokus på, hvordan alle børn kan være en del af et fællesskab hos os.  
Vi har desuden et køkkenalrum midt i børnehaven. Dette er et samlingssted for alle børn, og det er her vi alle sammen mødes om morgenen. Der serveres morgenmad her indtil kl. 7.15.

Køkkenalrummet bliver også benyttet til stille aktiviteter, og det er også her, at vores information om læringstilbud hænger tilgængeligt.

Derudover har vi en legeplads, der både har plads til forskellige aktiviteter som er mere stille, og til aktiviteter der kræver plads til fysisk udfoldelse. Yderligere har vi arealer, der er gode til cykling og klatring.