Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagens gang

Vuggestuen
Kl. 06.30 åbner vuggestuen på deres egen stue. Der serveres morgenmad frem til kl. 7.15.
Børnene bliver taget imod af en tryg voksen i løbet af morgenen.

Kl. 08.30 spiser vi formiddagsmad
Hvorefter vi sørger for, at alle børn har fået en ren ble.

Kl. 09.00 igangsætter vi pædagogiske aktiviteter.
Aktiviteterne kan være alt fra ture, leg på stuen eller på legepladsen, musik, rytmik til kreative aktiviteter.

Kl. 10.30/11.00 spiser vi frokost, som bliver tilberedt i huset

Kl. 12.00 er der tid til middagslur.

Kl. 14.00 serverer vi eftermiddagsmad.

Kl. 16.00 samler vi os med børnehavebørnene i køkkenet, og hvis vejret tillader det er vi ude på legepladsen.

Kl. 17.00 lukker Den Grønne Giraf.


Børnehaven
Kl.06.30 åbner vi børnehaven i køkkenet. Der serveres morgenmad frem til kl. 7.05.

Kl. ca. 7.30 går en voksen på en af stuerne med børnene, og kl. 7.45 / 8.00 åbner de resterende stuer.

Kl. 08.30 spiser vi formiddagsmad sammen.

Kl. 09.00 afholder vi pædagogiske aktiviteter i mindre grupper.
Der er både mulighed for at være inde og ude på legepladsen. Somme tider er vi på ture ude af huset om formiddagen

Kl.11.00 spiser vi frokost, som bliver tilberedt i huset

Kl. 12.00 kan de, der har behov for en middagslur sove til middag.
Imens leger de andre børn ude på legepladsen.

Kl. 14.00 serverer vi eftermiddagsmad.

Kl.16.00 samles vi i køkkenet med vuggestuen og når vejret tillader det, samles vi ude på legepladsen.

Kl. 17.00 lukker Den Grønne Giraf.

Læringsmiljø
Hver dag har personalet i Den Grønne Giraf fokus på barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse i de pædagogiske aktiviteter vi laver.

Dette understøtter vi ved at indrette vores stuer og fællesarealer med visuel støtte og afgrænsede læringsmiljøer, så det bliver tydeligt for børn og forældre hvilke voksne der er på stuen og hvilken rolle de har. De afgrænsede læringsmiljøer er også understøttet visuelt med billeder af hvilke lege man kan lege samt, hvilke stemmer man bruger i legen (inde eller ude stemmer). Vi er inspireret af Nest teorien.

Læring foregår hele dagen, både i de planlagte aktiviteter, men også i børnenes leg og i dagligdagens rutiner.

Børnene lærer ved at være i et legende fællesskab, og vi lægger vægt på at planlægge aktiviteter som udfordrer børnene på et passende niveau.

Vi prioriterer også læring og fordybelse, både i mindre grupper og for det enkelte barn. Vi har derfor skabt en struktur hvor der både er aldersopdelte og aldersintegrerede aktiviteter, med fokus på at underbygge børnenes sociale relationer og kompetencer. Dette foregår i små læringsgrupper hvor der er faste voksne tilknyttede. De voksne hjælper og guider børnene i legen. Derudover prioriterer vi 1:1 relationen med det enkelte barn, når vi ser et behov for det. Det er vores overbevisning at børn har behov for at være en del af nogle mindre børnefællesskaber, for at kunne inkluderes og rumme at være en del af de store børnefællesskaber.

Personalet i Den Grønne Giraf er rollemodeller og betydningsfulde voksne for børnene, derfor vi gør meget ud af at vise respekt, nærvær tillid og udvise glæde i relationen med ALLE børn.