Fra hjem til vuggestue
Personalet i Petra sender et brev til nye forældre og børn i vuggestuen, når børnehaven modtager besked om at et nyt barn skal starte.
I brevet står der at forældre skal henvende sig til personalet i Petra, så der kan aftales et mødetidspunkt hvor personale og forældre taler om barnets opstart.
Når et nyt barn starter i Petra er der fokus på at gøre det så trygt som muligt. Derfor er forældre velkommen til at være med den første uge i vuggestuen.
Fra vuggestue til børnehave
Allerede i den sidste tid i vuggestuen spiser barnet med børnehaven, hvor personalet fra barnets kommende stue tager kontakt til barnet for at skabe en relation allerede inden opstart.
Den stue, som barnet bliver tildelt i børnehaven er udvalgt på baggrund af barnets relationer til andre børn og hvis der er søskende, tager vi også højde for dette.
Fra dagpleje til børnehave
Dagplejen kommer på besøg i børnehaven, hvor personalet fra barnets kommende stue tager kontakt til barnet for at skabe en relation.
Dagplejen udarbejder i samarbejde med barnets forældre et skriv om barnet, så personalet i Petra har et godt udgangspunkt for at imødekomme barnets behov.
Forældre har også mulighed for at tage barnet med til besøg i børnehaven, hvor personalet viser barn og forældre rundt og samtidig er der mulighed for at tale om opstarten i børnehaven.
Fra børnehave til skole
Gennem børnenes tid i børnehaven forbereder vi dem på skolestart.
Vi har hele tiden fokus på udvikling og læring, så de har et godt udgangspunkt for den kommende tid i skole.
Derudover opretter vi en gruppe for kommende skolebørn, hvor vi målrettet fokuserer på aktiviteter der er rettet mod skoleaktiviteter.