Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

I samarbejdet med forældre er det vigtigt for os at skabe en god kommunikation, da vi ser et godt forældresamarbejde som fundament for det enkelte barns trivsel og udvikling i børnehaven.

Forældresamarbejdet starter allerede inden barnet begynder i børnehaven. Vi tager imod barn og forældre til et for-besøg, hvor vi taler om de spørgsmål I har til dagligdagen i børnehaven. Ved for-besøget aftaler vi hvordan opstarten skal foregå og I kan samtidig stille spørgsmål ud fra børnehavens informationsfolder.

Når barnet har gået i børnehaven i tre måneder, bliver forældre inviteret til en samtale. Her taler vi om barnets udvikling og trivsel i børnehaven.

Ligeledes bliver forældre inviteret til en samtale inden barnet skal starte i skole. 

Derudover kan forældre altid anmode om en samtale og på samme vis indkalder vi, til en samtale, hvis vi har information, der kræver mere end en "garderobeoverlevering".

Vi kommunikerer med forældre på vores infotavle, der hænger i børnehaven. Derudover sender vi nyhedsbreve og opdaterer AULA, hvor praktisk information ligeledes er tilgængelig for forældre til børn i børnehaven.